Artiklen er baseret på et komparativt forskningsprojekt, hvor genstandsfeltet er landbrugspolitik til fremme af økologisk landbrug. Gennem projektforløbet er erfaringerne fra en række lande opsamlet, analyseret og sammenlignet. Endvidere har sammenligningerne dannet basis for teoretisk at formulere og forklare, hvilke politiske redskaber der har effekt.Den gængse, landbrugsøkonomiske teori baserer sig på en abstraktiv tilgang, der begrænser dens muligheder for hensigtsmæssigt at forstå og begribe landbrugspolitik i almindelighed og dens potentiale i relation til markedsdannelse i særdeleshed. Derfor kan den ikke umiddelbart danne grundlag for at forklare de empiriske resultater, der dokumenterer, at markedsdannelsens succes afhænger af institutionelle faktorer, herunder kapaciteten til samspil mellem politiske og økonomiske aktører. Forfatterne argumenterer derfor, at en tværvidenskabelig, institutionel forståelsesramme forekommer mere hensigtsmæssig i forhold til at begribe centrale landbrugspolitiske formål og virkemidler og dermed danne grundlag for forklaring og handlingsanvisning.Artiklen tager afsæt i en skitse af gængs landbrugsøkonomisk teori og dens forklaringsmæssige potentiale i relation til aktuelle, landbrugspolitiske problemstillinger og skitserer herefter centrale, institutionelle teorielementer med særligt fokus på markedsdannelse. Med afsæt i projektets empiriske resultater afprøves disse teorielementers landbrugspolitiske fokus, og det konkluderes, at den foreslåede begrebsdannelse muliggør forklaring af de empiriske resultater, hvorved der kan dannes grundlag for videre landbrugspolitiske anbefalinger.
